Basket-afslutning

Så blev det tid til sæson afslutning af FM turneringen 2013/14 i kørestolsbasket, 9. og sidste runde blev i år afholdt på Hunderup skolen i Odense d. 26/04. Esbjerg havde desværre ikke det store at spille for da vi allerede lå til at tage sidste pladsen, men vi tog alligevel talstærkt afsted med godt humør.

Vi skulle møde Odense og København, begge kampe gik efter min mening udmærket, selvom vi tabte, så havde alle mand kæmpet for sagen. Vi spillede en god omgang basket og hyggede os sammen inde på banen.

Efter kampene, kom efter min mening, dagens højdepunkt. Der var der dømt spisning og hyggeligt samvær med tilhørende DJ. Der var også mulighed for overnatning til dem der evt. fik en øl for meget. Under middagen var der præmie overrækkelse, Viborg tog guld, Odense sølv og Århus bronze. Så alt i alt, en rigtig god weekend med masser af god basket, kombineret med en super fest.

Nu truer sommerferien, men vi ser frem til at starte på en ny sæson til september. Jeg syntes at det tegner godt for Esbjerg-holdet, vi har fået nye medlemmer i år som vi håber på at vi kan få integreret på holdet. Spillet er også blevet markant bedre i løbet af denne sæson, så jeg er fortrøstningsfuld på trods af vores sidste plads i denne sæson :)


Rigtig god sommer til jer alle.

René Graff

© 2024 Esbjerg handicap idræt