Kørestolsbasketball

Søndag d. 26/8 2018 blev sæsonen startet op med Mix-cup i Rørkær Hallen, desværre kom der ikke så mange som håbet, men dem der kom havde en super dag, både på banen med basket men også socialt, hvilket er mindst lige så vigtigt.

Mads Ebsen som spiller for Esbjerg, var tidligere på ugen blevet 18 år, og derfor havde han medbragt mad og drikkelse til alle, så dagen startede med kaffe og boller. Derefter en masse basket hvor der blev lavet hold på kryds og tværs, noget straffekast konkurrence og til slut var der sandwich og sodavand.  Dagen blev også brugt til at prøve det nye Esbjerg/Aabenraa mix hold af, da næsten alle spillere fra Aabenraa deltog. Det tegner godt for den kommende sæson, fællesskabet er der i hvert fald, og det er den vigtigste factor, for at der kan spilles godt basket.

Første kampdag for Esbjerg/Aabenraa er lørdag d. 6/10 2018 i Aarhus, og første hjemmekamp er lørdag d. 27/10 2018, så da håber vi at nogen har lyst til at kigge forbi.

For øvrigt så mangler vi et kælenavn til vores mix-hold, så sidder der en med en super idé, så tøv ikke med at sende forslaget. Det kan sendes via vores facebook side *Esbjerg sitting bulls – kørestolsbaskethold* - som vi selvfølgelig også gerne vil at I ’synes godt om’

Mvh Anja
 
Her er ses alle mand, i gang medstraffekast konkurrence.
side 4 basket IMG 5355

Udskriv