Vi mangler bocciaspillere!!!!

Er det noget for dig????


Hver mandag aften mødes vi i gymnastiksalen på Gammelby Fritidscenter. Vi er en gruppe unge/voksne udviklingshæmmede, som hygger os med at spille boccia under ledelse af René eller Preben.

 

Vi vil gerne have flere spillere til at komme og spille sammen med os om mandagen, for så bliver det lidt sjovere at komme til træning. Vi spiller/træner ca. 30 minutter (det kan nok blive til mere, hvis vi bliver flere spillere) og derefter får vi en kop kaffe eller en sodavand og et stykke kage i klublokalet, inden vi går hjem.

 

Måske er boccia noget for dig?


Boccia er i familie med petanque. Man spiller med små bolde, som man kan holde i hånden. Man kan spille mod hinanden, én mod én, eller to hold mod hinanden. Spillerne skiftes til at kaste en ”målbold” ud på banen. Herefter gælder det så om at få så mange af ens egne bolde til at ligge tættest på ”målbolden”. Man får nemlig points efter det. Personen eller holdet med flest point efter 6 runder vinder spillet.

Man kan stå op, når man spiller. Men man kan også sidde, hvis man helst vil det.

 

Du skal ikke være stærk eller i god form for at være med. Men hvis du har brug for hjælp til f.eks. at komme på toilet, skal du selv have en hjælper med.

Du skal heller ikke kende reglerne for spillet. Dem lærer du efterhånden. Hvis du har svært ved at kaste en bold, finder vi en løsning på det.

Det er vigtigt, at du har lyst til at spille et boldspil, hvor det handler om at øve præcision.

Men det allervigtigste er, at du kan tænke dig at være sammen med andre, spille bold og have det sjovt.

 

Hvis du kunne tænke dig at prøve, kan du ringe til René på tlf. 23 27 70 79 og aftale nærmere.


Vi træner hver mandag aften, kl.19-21. Det koster 300 kr. for et halvt år at være med. Du skal ikke betale med det samme. Du kan komme og prøve nogle gange, inden du melder dig ind i Esbjerg Handicap Idræt.

 

Bocciaholdet

EHI

Her spilles 2 mod 2, der kan også være 3 på hvert hold.

side 9 foto


Udskriv