GENSYN MED OZ-DAY 10K I SYDNEY.

I januar 1990 deltog jeg i den allerførste OZ-Day 10K i Sydney. Australierne ønskede dengang, at have et gadeløb for kørestolsracere, hvor der kom udenlandske deltagere og det var meget nærliggende at arrangere et løb i forbindelse med deres nationaldag den 26. januar. På det tidspunkt er der sol og sommer over Sydney og dejligt for europæere og amerikanere at komme væk fra sne og kulde. Det første løb foregik i en stor park, Centennial Park en tidlig morgen og der var ikke mange tilskuere. Jeg vandt det første løb for kvinderne og en amerikaner, Craig Blanchette, vandt herrernes løb.

 

I år var det så 25. gang, at løbet skulle afvikles og det ville arrangørerne fejre ved bl.a. at invitere de første 2 vindere. Sidste sommer fik jeg derfor en mail fra dem. Var lige ved at slette mailen som spammail, men fik heldigvis øje på emnefeltet og det fik mig til at åbne mailen. Det var en invitation til at være med ved OZ-Day 10K i 2014. Arrangørerne ville betale flyrejse og hotel for mig, og jeg behøvede heldigvis ikke være med i løbet og konkurrere. Jeg skulle bare komme. Helt fantastisk.

 

Det lykkedes mig at få lov til at afspadsere nogle dag og den 21. januar kunne jeg tage af sted mod Sydney. Det var dejligt at komme ned til sol og sommer. Min første opgave var at holde en kort tale om minderne fra min første deltagelse i OZ-Day 10K. Alle deltagere var inviteret til reception hos premierministeren for New South Wales den første aften i Sydney og her skulle jeg holde tale. Det gik fint og jeg fik megen ros for min tale.

 

Fredag morgen tog jeg med ud i Centennial Park til morgentræningen. Bare for at se parken igen og mærke stemningen fra dengang. Der var ikke mange ude til træning – men det var hyggeligt at være ude i parken igen. Om aftenen var der baneløb ude i Olympic Park. Det stadion, der i under Paralympics var opvarmningsstadion er nu blevet deres store atletikstadion – Det olympiske Stadion er bygget om til rugby eller var det australsk fordbold?

Det var mærkeligt for mig at sidde på sidelinjen. Jeg kunne fornemme den intense stemning blandt kørerne – de fleste ville gerne køre gode tider og måske køre tider, der kunne kvalificere dem til f.eks. EM, som skal afvikles senere på året. Løbsarrangørerne havde svært ved at få elektronikken til at fungere og hele arrangementet blev en time forsinket. Desværre for kørerne blev det regnvejr, netop som konkurrencerne skulle til at gå i gang, og jeg havde virkelig ondt af kørerne. Det er så svært at få ordentligt pres på ringene, når det regner.

Jeg kunne bare gå i tørvejr i VIP-rummet og nyde løbene samtidigt med, at jeg spiste sandwich og kage.

 

Lørdag valgte jeg at være turist og bruge dagen på at gense bl.a. havneområdet Circular Quay, Operahuset og The Rocks (den gamle bydel).

 

Søndag morgen kl. 9 skulle det 25. OZ-Day 10K så afvikles. Efter det første år i parken lykkedes det arrangørerne at flytte løbet ind til byen med start og mål ved Circular Quay og rute langs havnefronten. Igen var der en intens stemning. Der var i år live dækning fra en TV-station og vi kunne følge løbets gang på storskærm. Helt anderledes fra de første år.

 

Jeg fik til opgave at være ”nummerpige”. Jeg skulle vise et skilt til løberne med 2 minutter til start og 1 minut til start. Jeg skulle stå midt på vejen lige foran alle kørerne. Jeg var bare så nervøs for ikke at komme af vejen, før løbet skulle starte. En fransk kører fortalte mig efter løbet, at kørerne også havde diskuteret, hvordan de skulle komme udenom mig, når startskuddet lød. Jeg kom heldigvis af vejen, og kørerne blev sendt godt af sted.

 

Herefter skulle nogle børn køre et lille løb på 200m. Dem skulle jeg sende af sted. Det var sjovt at se den iver, de små lagde for dagen. Nogle af dem kan godt blive til noget i fremtiden.

Så skulle vi bare følge løbet på storskærmen. Ruten var 5km, så kørerne skulle ind omkring målområdet og vende for at komme ud på sidste tur.

 

Løbet blev vundet af engelske David Weir, foran australske Kurt Fearnley og schweiziske Marcel Hug (Ebbe Blichfeldts træningsmakker). Kvindernes løb blev vundet af schweiziske Manuela Schar. Før præmieoverrækkelsen skulle både Craig og jeg på podiet for at hyldes som de første vindere og blev interviewet til TV. Craig kom på podiet endnu en gang. Han kører stadig og blev nummer 3 i Masters klassen (over 40 år)

Om eftermiddagen var der fælles sen frokost for alle. Det var hyggeligt.

 

Mandag var vi inviteret på Harbour Cruise med 3-retters menu. Sydney er rigtig flot set ude fra vandsiden og det er altid fedt at sejle rundt i havnen. Under turen blev mange officials og frivillige hædret for deres arbejde gennem årene med OZ-Day 10K. Det var godt at være med til.

 

Turen til Australien blev afsluttet med et 4-dages besøg hos nogle gode venner i Adelaide.

Ingrid

side 16side 17

Så er kørerne ved at line op til start. Kurt, Marcel og Davis ved 5 km vendepunktet.


Udskriv