Jubilæumsfesten 2013

 

EHI’s 40 års jubilæum skulle egentligt have været fejret i 2012, men af forskellige årsager måtte vi udsætte fejringen.

Det blev den planlagte fest bestemt ikke dårligere af. Heldigvis havde mange af vores medlemmer takket ja til invitationen og vi havde en hyggelig og festlig aften i Skads Forsamlingshus den 1.marts. Alle deltagere var i højt humør og nød den gode mad, vi fik serveret.

Under middagen var der uddeling af EHI-prisen, som gik til Inger Christensen fra Varmtvandsgymnastik.
Preben (vores formand) havde desuden forberedt en timelang tale om, hvordan klubben blev stiftet tilbage i 1972, samt årene der fulgte.
Man kunne høre dybe suk ved udsigten til den lange tale. Men heldigvis havde han også forberedt en kort version og den nøjedes vi med.

Der skulle jo også være tid til at spise, snakke og skåle med hinanden.
Efter middagen var der dans, dog ikke til den lyse morgen og især medlemmerne fra varmvandsgymnastik fik rørt sig på dansegulvet.

En stor tak til alle, der var med til at fejre vores jubilæum. Vi håber, I alle vil være med til at holde gang i EHI mange år endnu.
Bestyrelsen.


Udskriv