Tistrup Mini-Triathlon 2009

 

 
Sidste efterår var jeg så letsindig at foreslå min søster, Bente og min niece, Louise, at vi i 2009 skulle danne et stafethold og deltage i Tistrup Mini-triathlon. Det var nemt nok at aftale på det tidspunkt. For der var jo lang tid til august 2009.
 
 
I maj måned i år dukkede så en invitation til løbet op i min postkasse og vi skulle beslutte, om vi nu også skulle deltage.
Jeg havde efterhånden fået kolde fødder. Selv om jeg ikke længere træner hårdt for at kunne konkurrere på højt niveau,
havde jeg ikke lyst til at komme sidst blandt cykelrytterne og selv med god træning ville det være hårdt for mig på håndcykel at følge med deltagerne på almindelige cykler.
Men Bente og Louise var allerede gået i gang med at træne, så selvfølgelig skulle vi deltage. Jeg måtte dog advare dem om, at vi kunne ende på sidstepladsen. Men det var de modsat mig helt ligeglade med. Vi tilmeldte os under navnet: Tøsepigerne.
 
 
Jeg gik i gang med træningen og fik checket ruten, som jeg skulle cykle. Den var forholdsvis flad, men kunne blive hård, hvis der var kraftig vind fra vest.
 
 
Endelig oprandt dagen. Onsdag den 5.august 2009 kl.19 skulle jeg for første gang konkurrere i cykling. Jeg troede ikke, jeg kunne blive tændt på konkurrence igen. Men jeg skal da lige love for, at jeg fik sommerfugle i maven. Jeg havde sat mig som mål, at jeg ville køre ruten på under en time og jeg ville ikke være den sidste af cykelrytterne.
 
 
Vi ankom til Kvie Sø ved Ansager, hvor starten skulle gå. Først skulle Louise løbe 250 m i vand, dernæst skulle jeg cykle 20 km fra Kvie Sø til Tistrup og Bente skulle så slutte af med at løbe 3 km i Tistrups gader. Det var en dejlig varm sommeraften med næsten ingen vind. Helt perfekt.
 
 
Louise var en af de første, der kom op af vandet og nåede ud til parkeringspladsen, hvor jeg holdt klar til at cykle, så vi fik en god start. Jeg drønede af sted. Faktisk alt for stærkt. Men jeg kunne ikke lade være med at lade mig rive med af de andre cykelrytteres fart og iver. Efter de første 4 km kom en lille bakke op og jeg fandt ud af, at jeg måtte sætte tempoet lidt ned, hvis jeg skulle holde hele vejen til Tistrup.
 
Jeg blev hele tiden overhalet af andre cykelryttere. Mændene var startet lidt senere end kvinderne og stafetholdene. Selv de noget ”tungere” ryttere kom forbi i for stor fart til, at jeg kunne lægge mig i læ og ligesom blive trukket med. Jeg blev mere og mere deprimeret over at blive overhalet og jeg syntes, at armene blev tungere og tungere. Det gik fint til et stykke forbi Skovlund, men da vi drejede fra mod Gårde, forekom vejen dertil uendelig.
 
Endelig nåede jeg jernbanebroen i Gårde. Her troede jeg, jeg virkelig ville komme på prøve. I bil så broen nemlig meget stejl ud. Men i virkeligheden var det bare en kort stigning, som ikke tog mange kræfter. Jeg kunne nu sætte kursen mod Tistrup. Desværre ikke den korteste vej, men den vej der gav et slutresultat på 20 km.
 
Hvor var jeg glad, da jeg kunne se kirken i Tistrup. Så vidste jeg, at jeg snart var i mål og kunne hvile mine stakkels trætte arme. Det lykkedes mig undervejs at overhale et par cykelryttere, som nok havde lagt lidt for hårdt ud. Pyh ha, så blev jeg ikke sidst og jeg nåede mit mål med at komme ind under en time. Helt nøjagtigt 58 min 52 sekunder. Jeg har aldrig cyklet så hurtigt alene i så lang tid.
 
Jeg fik sendt min søster af sted og heldigvis er hun så god en løber, at hun fik indhentet en del af dem, der havde overhalet mig på cykelturen. Vores samlede tid blev 1:21:16. Ikke dårligt, syntes vi selv.
 
 
Louise meddelte, at hun til næste år vil tage hele turen selv. Heldigvis mener Bente, at hun godt kan klare både løbeturen i søen og i Tistrup. Vi er i hvert fald enige om, at vi skal deltage næste år. Så må vi bare håbe på, at vi får lige så fine forhold vejrmæssigt. Det var en god aften og et super godt arrangement.
 
Ingrid
Basketball-holdet
tistrup_mini_triathlon_2009.jpg