Kørestolsbasket deltog i Idrætsnatten
Den 29. august 2014 deltog kørestolsbasket holdet som sædvanlig tro i Idrætsnatten i Esbjerg.
I år havde vi valgt at vi skulle spille ude foran musikhuset, da dette ville tiltrække flere publikummer.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, humøret var højt og vi var alle klar til at vise hvad kørestolsbasket gik ud på.            

Vi spillede først en 3 mod 3 kamp for at vise hvad sporten gik ud på. Efter dette,
var alle spillerne imødekommende og fik hevet publikum, i alle aldre i stolene,
så de kunne prøve at dyrke sport fra en kørestol. Senere om aftenen afholdte vi en kamp,
hvor holdene blev mikset af holdets spillere og de modige af publikum,
denne kamp blev en succes hvor alle havde det sjovt.

Traditionens tro sluttede vi af med at få en kold øl og se fyrværkeriet over musikhuset,
og jeg må indrømme at alle var lidt triste over at dette var sidste gang Idrætsnatten blev afholdt,
men vi var alle glade for at det var blevet endnu en succes i år,
og at de nye spillere nåede at prøve at være med til arrangementet.


Træner

Helena Skovgaard   

Her spiller vi lidt mod hinanden, først på aftenen.

basket idraetsnatten 2014


Udskriv