Generalforsamling 2019

EHI afholdte torsdag den 14. marts ordinær generalforsamling i klublokalet på Gammelby Fritidscenter. 

. Valg af dirigent

Connie blev indstillet og valgt.

  1. Formandens beretning

I maj måned, helt nøjagtig lørdag d. 26., sidste år havde vi en introdag med racerunning. Efterfølgende havde vi forventet at aktiviteten skulle starte op i Esbjerg. Der er dog desværre sket for lidt i denne sag. Bent havde ellers sørget for at finde ledig tid på træningsbane på Esbjerg Atletikstadion. Nu forsøges der igen. Dette vil ske lørdag d. 27. april, hvor vi laver en opfølgning på dette. Vi håber og tror at det bliver en kommende ny aktivitet i foreningen.

Foreningen har deltaget i en del møder det forgangne år. Bla. Har Kire deltaget i Dialogmøde med hovedforbundet i Middelfart. Preben og Rene har været til Repræsentantsskabsmøde I Esbjerg Idrætsforbund.

Kørestolsbasketball har haft svært ved at stille hold til turneringen. De har slået sig sammen med Åbenrå, som heller ikke kunne stille hold. Så nu har de et fælles hold, der er tilmeldt landsturneringen.

Rene har ladet sig vælge til bestyrelsen i ETAC, i stedet for Preben, der tidligere var med i denne bestyrelse.

Varmtvands gymnastik har ikke mange til træning på første hold, så derfor har vi prøvet at indrykke en annonce i Ugeavisen.

Vores landsforening, Parasport Danmark, har fået ny landsformand; John Petterson. Den tidligere landsformand; Karl Vilhelm Nielsen, har været medstifter af Dansk Handicap Idrætsforbund i 1971. Han har siddet i bestyrelsen i 44 år, de sidste 38 år som formand.

  1. Godkendelse af regnskab

Bent fremlagde på vegne af Jan både resultatopgørelsen og balancen. Året har resulteret i et mindre overskud. Vi har haft cirka de samme indtægter, men færre udgifter.

Halleje er dog stadig en af de tunge poster.

Regnskabet blev godkendt.

  1. Indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag.

  1. Kontingent

Bestyrelsen indstillede til, at det nuværende kontingent på kr. 400,-/halvår bibeholdes. Dette skyldes vores nogenlunde økonomi. 

  1. Valg
  2. Formand Preben – blev genvalgt for 2 år uden modkandidat.
  3. Bestyrelsesmedlemmer Kasper og Bent – begge blev genvalgt for 2 år uden modkandidater.
  4. Suppleant – denne plads står åben til næste generalforsamling, da der ingen kandidater var.
  5. Revisorer Inger og Lars – begge blev også genvalgt for 1 år uden modkandidater. 
  1. Eventuelt

Intet til dette punkt.

Men der blev snakket om løst og fast, sammen aftenskaffen, hvor vi nød Connie´s gode kage.


Bent


Udskriv