Julefrokost
 
Tirsdag d. 28 november holdt varmtvandsgymnastik julefrokost (juleafslutning), i klublokalet på Gammelby Fritidscenter.

Vi var 30 personer samlet om den gode julemad. Vi startede med marinerede sild og krydrede julesild, stegte fiskefileter, æg og rejer samt tunfiskemousse. Dernæst spiste vi de lune retter, ribbensteg, leverpostej og mørbradbøf.

Så var der dømt pakkeleg. Vi raflede 6ere, dem der ellers kunne slå nogle..! Jeg slog ikke en´eneste, Jan der sad ved siden af mig slog vist heller ikke nogen. Så vi var heldige med Inger der var streng og ganske (u)retfærdig. Der blev også en pakke til os.

Som afslutning på en meget hyggelig aften i gode menneskers lag fik vi ris a la mande med kirsebærsovs. Endvidere var der te og kaffe med julesmåkager. Tak for en rigtig hyggelig aften.

I ønskes alle en rigtig god jul.
Med venlig hilsen Bent
 
Her ses en del af de glade deltagere, midt under spisningen.
side 13 IMG 20171128 190729590 HDR kopi

Udskriv