Idrætsfesten 2016

Sidste fredag i februar blev der indbudt til idrætsfest i Musikhuset. Traditionen tro var EHI repræsenteret i salen med trænere, hjælpere og bestyrelsesmedlemmer klædt på til en hyggelig aften.

 

I år havde 16 takket ja til tilbuddet og nød den gode mad og underholdning i godt samvær med hinanden og repræsentanter fra kommunens andre klubber og foreninger.

 

Som traditionen også byder det bliver alle mestre hædret på denne aften – EHI var desværre ikke repræsenteret på den front i år. Samtidig bliver året idrætspris og lederpris uddelt. Disse gik til hhv. Team Esbjergs håndboldpiger for deres sølvmedalje i ligaen – og Børge Hansen fra Esbjerg Atletik & Motion for hans mangeårige virke. Hall of Fame blev udvidet fra to til tre medlemmer, da Erik Gundersen og Jens Jørgen Bertelsen fik selskab af cykelrytter Jørn Lund.

 

Thomas Kristensen bandt aftenens officielle udnævnelser sammen med en lang række underholdningsindslag fra lokale kunstnere.

Alt i alt en rigtig dejlig aften.

Kasper

 
 

Udskriv