VM i Doha, Qatar Oktober 2015

 

To Danmarks rekorder i foråret på 1500m i tiden 3.01.33 og på 5000m i tiden 10.08.37 sendte mig til VM I Doha J

 

Doha en er by med masser af varme og sand J........... Hvis man godt kan lide de to ting, er det, der man skal tage hen!

 

Op til VM følte jeg mig rigtig godt kørende og endelig også i de træninger jeg havde i Doha før mit første løb, 1500m fredag den 19.10.2015. 

1500m: Der var meget tumult i starten og jeg måtte bremse efter 100m for at undgå styrt og efter 200m, var der massestyrt med 5 kørere. Jeg formåede at komme helskindet forbi. Der blev indgivet en protest og en ung kører fra Kuwait blev diskvalificeret. Senere samme aften, kl. 22.45, blev der kørt re-race, men der havde jeg intet at give af. Jeg ved ikke, om jeg havde en dårlig dag eller om det var det første løb, der påvirkede mig. Jeg sluttede trods alt på en samlet 17. plads af 30.

 

Søndag den 22.10.2015 var det 5000m indledende. Et løb der blev kørt hårdt, men hvor jeg kunne svare godt igen hele vejen. Det føltes væsentlig bedre end fredagens løb, og jeg sluttede som nr. 7 i mit heat og opnåede en samlet 13. plads, ud af 27.

 

Det blev desværre ikke til nogen finaleplads, som jeg havde håbet på, men et OK.

 

Målet er helt klart Rio! 

Kvalifikationskravet på 1500m (3 min og 2 sek) og 5000m (10 min og 24 sek) har jeg allerede klaret flere gange, hvilket jo ikke er ensbetydende med en udtagelse. Jeg er klar over, at vi ligger tæt indbyrdes på det danske atletik landshold, og min klasse er internationalt en af de allerhårdeste inden for atletik.  Så der skal kæmpes hårdt for at få en plads på Rio-holdet. Det er min plan at kæmpe hårdt.

Jeg går efter en finaleplads i Rio!!! I en finale kan alt ske!

  

Jeg ser frem til næste sæson - jeg ved jeg har mere :)

 

 

Ebbe Blichfeldt

VM i Atletik i Doha Qutar

Hele det danske hold til VM i Atletik i Doha Qutar. Jeg er den midterste kørestolsbruger J

1500m I Doha

1500m I Doha :)


Udskriv