EHI-prisen 2015

Mandag den 8.juni havde fodboldholdets træner og holdleder besluttet, at der først skulle trænes lidt og derefter skulle der grilles og holdes sommerhygge. Holdleder Jette og træner Brian var nemlig de eneste, der havde fået at vide, at Preben og Bent fra bestyrelsen ville komme til denne træning og overrække EHI-prisen 2015 til fodboldholdet.
 
Bestyrelsen havde besluttet, at fodboldholdet skulle have prisen for deres fine resultat ved Forbundsmesterskaberne i efteråret 2014, hvor de vandt sølvmedaljer ved finalestævnet. Rigtig godt gået.
 
Efter den korte træning samlede Brian holdet og Preben holdt en lille tale for holdet, hvor han bl.a. fortalte, hvorfor de skulle have EHI-prisen 2015. Derefter fik hver spiller overrakt et diplom og hele holdet fik overrakt prisen, som er et pengebeløb, som holdet kan bruge til en tur for holdet i biografen, til fodbold, til en hyggeaften eller til at tage til en ekstra fodboldturnering. De bestemmer selv.
 
Bent gik rundt og tog billeder af årets modtagere og derefter var der dømt grillhygge.
Vi ønsker hjerteligt til lykke og god vind fremover til fodboldholdet. Vi håber, I kan vinde flere medaljer.
 
Preben
 
Her ses fodboldspillerne efter de har fået overrakt EHI-Prisen.
ehipriser

Udskriv